Ingen meldinger om tilskadekomne danskere

Den danske ambassade i New Delhi arbejder på højtryk for at få informationer om danskere i det terrorramte område. Foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne

Der befinder sig en del danskere i området omkring Mumbai, som natten til torsdag blev ramt en serie af terrorangreb, men intet tyder foreløbig på, at der er danskere blandt de tilskadekomne. Det oplyser souschefen på den danske ambassade i New Delhi, Danny Annan.

- Vi har været i kontakt med en lang række danskere, og vi har ikke kendskab til, at nogen er kommet til skade, sagde han torsdag morgen.

- Vi forsøger på alle mulige måder at få informationer om danskere, vi har været ude på hospitalerne, vi har en liste over danskere, som vi har kontaktet, og vi har kontaktet danske virksomheder. Nu er vi også ved at kontakte rejsebureauer, for at høre, om de har sendt folk til Mumbai. Heldigvis tyder det ikke på, at der er danskere blandt de tilskadekomne, siger han.

Der er knap 50 personer, der er bosiddende i området. Ambassaden manglede torsdag morgen kun informationer om to personer. Hvor mange danske rygsækturister, der er i området er uvist, men konsulatet i Mumbai blev torsdag kontaktet af to personer, der oplyste, at de var uskadte og ville forlade området torsdag eller fredag.

- Vi har ikke fuldt overblik over alle forretningsrejsende og turister, så vi har ingen garanti for, at der ikke kan være tilskadekomne danskere, men indtil videre tyder alt på, at det ikke er tilfældet, siger Danny Annan.

Den danske ambassade sendt torsdag morgen sin konsul til Mumbai

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere