Al-Qaeda går måske efter New York-tog

FBI har modtaget 'sandsynlige men udokumenterede' oplysninger om, at al-Qaeda måske vil angribe togsystemt i New York

FBI frygter, at al-Qaeda vil angribe New Yorks undergrundstog op til den kommende helligdag Thanksgiving. (Arkivfoto: AP)
FBI frygter, at al-Qaeda vil angribe New Yorks undergrundstog op til den kommende helligdag Thanksgiving. (Arkivfoto: AP)

Amerikanske myndigheder har fået 'sandsynlige men udokumenterede' oplysninger om, at terrornetværket al-Qaeda har talt om at angribe tog-systemer i eller uden for New York City.

Det skriver CNN og citerer the Department of Homeland Security.

- Diskussionerne har angiveligt handlet om brug at selvmordsbomber og sprængstoffer om bord på subwayen (undergrundstoget, red.), lyder det i en udtalelse fra FBI.

Myndighederne i USA har ingen konkrete spor, der tyder på at planer snart vil udvikle sig til et regulært angreb. Men det frygtes, at angrebet kan komme op mod Thanksgiving, USA's største helligdag.

Det nationale sikkerhedsniveau bliver ikke hævet, skriver CNN, men togpassagerer i store byer som New York vil i den kommende tid kunne mærke, at sikkerheden bliver skærpet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere