Nyt missilangreb i Pakistan

Ifølge pakistanske efterretningskilder har amerikanske missiler dræbt mindst fire mennesker på pakistansk jord

Et ubemandet amerikansk militærfly har ifølge pakistanske efterretningskilder igen angrebet mål på pakistansk jord. Det seneste angreb fandt sted her til morgen og kostede mindst fire mennesker livet i Nordwaziristan, som i praksis styres af områdets klaner.

USA mener, at militante islamister holder til i området, og alene de seneste tre måneder har der fundet 20 angreb sted, som angiveligt er foretaget af amerikanerne.

Selv om Pakistan er allieret med USA i kampen mod terror, så protesterer den pakistanske regering mod USA's krænkelse af landets suverænitet. Og onsdag indgav pakistanerne en formel klage til USA's ambassadør i landet.

USA forsøger med angrebene at stække de militante gruppers bidrag til kampen mod de vestlige styrker i nabolandet Afghanistan. Men pakistanerne mener, at angrebene på pakistansk territorium gør det svært at finde folkelig støtte til kampen mod terror og at retfærdiggøre alliancen med USA.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere