33 omkom i mudderskred

En voldsomt regnvejr har udløst dødbringende mudderskred i Santa Catarina i det sydlige Brasilien

Dødstallet efter talrige mudderskred i det sydlige Brasilien er steget til 33 personer, mens 20.000 andre er tvunget på flugt af det voldsomme regnvejr. Det oplyser nyhedsbureauet Agencia Brasil.

De lokale myndigheder har travlt med at evakuere indbyggerne nær en dal ved Itajai-floden, hvor vandstanden er ni meter højere end normalt.

Guvernør for Santa Catarina-staten, Luiz Henrique da Silveira, har erklæret delstaten i undtagelsestilstand. De føderale myndigheder har indledt en luftbro med medicin og fødevarer til det berørte område.

Skærm

Hent flere
Hent flere