Skålede i dødelig cocktail

Det er i dag 30 år siden, at den amerikanske kultleder, James Warren Jones, overbeviste 912 mennesker om at begå kollektivt selvmord.

Det er i dag 30 år siden, at 'Jonestown-massakren' fandt sted i Guyana i den sydamerikanske jungle. (Foto: AP)
Det er i dag 30 år siden, at 'Jonestown-massakren' fandt sted i Guyana i den sydamerikanske jungle. (Foto: AP)

Drinks blandet op med cyanid og smertestillende midler var den dødelige cocktail, som 912 mennesker skålede i, da de begik kollektivt selvmord i den sydamerikanske jungle i Guyana den 18 november 1978.

Side om side lå døde mænd, kvinder og børn, der af kultlederen, James Warren Jones, var blevet overbevist om, at Utopia - den perfekte verden - ventede hinsides. Lederen valgte en hurtig og sikker død - han skød sig selv.

Jonestown-massakren
Den amerikanske regering blev advaret af pårørende, som anklagede kultlederen for at hjernevaske deres familiemedlemmer. Det fik Leo Ryan, medlem af kongressen i Californien, til at tage til Guyana for at snakke med kultens medlemmer.

Her blev han først mødt med trusler på livet og senere skudt ihjel, da James Warren Jones´ mænd steg om bord på hans fly, netop som han skulle rejse hjem.

Få dage efter begik kulten kollektivt selvmord.

'Fænomenet' blev kendt som 'Jonestown-massakren', selv om kulten officielt hed 'Folkets Temple'. Den blev dannet i 1955 baseret på James Warren Jones religiøse og socialistiske filosofier. Selv havde han ingen teologisk baggrund.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere