Farligere at være kvinde end soldat

Rædslerne i DR Congo går værst ud over kvinder, der konstant bliver udsat for voldtægter, mord og brutale overfald, siger hjælpeorganisation

Brutaliteten i DR Congo går især ud over kvinder. (Foto: AP)
Brutaliteten i DR Congo går især ud over kvinder. (Foto: AP)

'Læg dig ned i grøften og dø', lød den iskolde kommando, efter 26-årige Sakina Bahati var blevet voldtaget i DR Congo i Afrika.

- Jeg var på vej hjem fra aftenskole hos den katolske præst, da seks mænd fra Mai-mai-militsen overfaldte mig. De voldtog mig efter tur og smed mig derefter i grøften, siger hun til den norske avis Aftenposten.

Siden januar er der registreret 3500 voldtægter i DR Congo.

- Vi ved, at der er mange voldtægter, der ikke bliver registreret, siger Elisabeth Roesch fra hjælpeorganisationen 'Care'.

Voldsrusen er eksploderet i den afrikanske region.

Stukket ned foran børnene
- Lige nu er det farligere at være kvinde end soldat i DR Congo, siger hjælpeorganisationen 'Joint Initiative On Sexual Violence' (JIOSV).

Det oplevede 28-årige Juma Mwa også.

- Pludselig fór der mænd i uniform ind i mit hjem og forlangte penge. Da jeg sagde, jeg ikke havde nogen, gik en af dem amok og stak mig ned foran øjnene på mine børn, siger hun til Aftenposten.

Hun ved ikke, om det er regeringshæren eller oprører, som har gjort det. Alt er kaos i landet, hvor man åbenbart er mindre udsat for voldens brutaliteter, hvis man bærer en uniform.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere