Fredsproces på vej DRCongo

DRCongos oprørsleder, Laurent Nkunda, vil gå i forhandlinger om en fredsproces for at den østlige del af landet med regeringen i Kinshasa

Oprørslederen i DRCongo, Laurent Nkunda, er parat til at støtte en fredsproces, som FN har i gang for at stoppe volden i den østlige del af det centralafrikanske land. Det har Nkunda sagt til FN's specielle udsending Olusegun Obasanjo i dag.

Efter et møde med FN's specielle udsending i DRCongo, Nigerias tidligere præsident Olusegun Obasanjo, sagde Nkunda, at han har sagt ja til at respektere en våbenhvile og gå i gang med forhandlinger med regeringen i hovedstaden Kinshasa.

Desuden er Nkunda gået med til at give adgang for humanitær hjælp til op mod 250.000 flygtninge i området omkring byen Goma, der er centrum for stridighederne.

Den flere uger lange konflikt mellem regeringsstyrker og Nkundas styrker har hidtil kostet flere end 100 mennesker livet og skabt store problemer for lokalbefolkningen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere