Kolera breder sig i Congo - EU tøver

200.000 flygtninge i lejre i og omkring Goma i DRCongo trues af hungersnød og en mulig dødelig kolera-epidemi - EU siger nej at at sende støttetropper

Flygtninge i tusindtal flygter - igen - denne gang fra en lejr nord for Goma, som er under angreb fra Laurent Nkundas oprørere. Nødhjælpsorganisationer i områder har - forgæves - bedt EU om soldater til at beskytte indsatsen for de nødstedte.  (Foto: AP)
Flygtninge i tusindtal flygter - igen - denne gang fra en lejr nord for Goma, som er under angreb fra Laurent Nkundas oprørere. Nødhjælpsorganisationer i områder har - forgæves - bedt EU om soldater til at beskytte indsatsen for de nødstedte. (Foto: AP)

Mens FN's sundhedsorganisation UNICEF advarer imod en truede epidemi af dødelig kolera blandt de hundrede tusinder af flygtninge for borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo, sagde EU's udenrigsministre mandag nej til at sende soldater til landet for at beskytte FN's fredsbevarende styrker.

Nødhjælpsorganisationer, som arbejder i DRCongo, har appelleret til EU's udenrigsministre om at sende styrker ned for at beskytte de 17.000 fredsbevarende soldater, som arbejder i landet. Men på et møde mandag sagde ministrene nej.

- Vi bør vente på FN's vurderinger - så må det være op til de enkelte lande i verden at overveje deres position, sagde den britiske udenrigsminister, David Miliband, efter mødet.

Fransk udenrigsminister
og læge vil hjælpe

Også den tyske udenrigsminister, Franz Josef Jung, afviste at sende EU-hjælp nu.

Frankrigs udenrigsminister og nuværende formand for EU's udenrigsministerråd, Bernard Kouchner, havde argumenteret for 3000 soldater.

- Den humanitære situation er ekstremt katastrofal, og det er uacceptabelt, sagde Kouchner, som før sin udnævnelse som udenrigsminister især var kendt som medstifter af organisationen 'Læger uden Grænser'.

Uacceptabelt brud
på menneskerettigheder
Mens EU afviste at sende militær bisatnd til DRCongo, formulerede udenrigsministrene en erklæring om, at den desperate humanitære situation i det østlige Congo er en følge af kampe mellem Laurent Nkunda's oprørere og regeringsstyrker. Ministrene fordømte desuden kraftiget de 'uacceptabelt angreb på menneskerettighederne', herunder brug af børnesoldater, som finder sted.

1 af 2 Den franske udenrigsminister, lægen Bernard Kouchner, på besøg forleden i Kibati flygtningelejren nord for Goma i DR Congo. (Foto: AP)
2 af 2 Flygtninge i tusindtal flygter - igen - denne gang fra en lejr nord for Goma, som er under angreb fra Laurent Nkundas oprørere. Nødhjælpsorganisationer i områder har - forgæves - bedt EU om soldater til at beskytte indsatsen for de nødstedte. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere