Soldater kører i livsfarlige lastbiler

Forsvaret har 20 fuldt pansrede lastbiler stående, men de er fortsat ikke klar til Afghanistan. Livsfarligt siger soldater, som allerede har mistet én kammerat

Miner og vejsidebomber er lige nu den største trussel mod de danske soldater i Afghanistan. Alligevel må hovedparten af soldaterne på hold 6 fortsat kører rundt i let pansrede lastbiler. Selvom Forsvarets Materieltjeneste har 20 fuldt pansrede MAN SX lastbiler holdende i Danmark, så har man fortsat ikke kunnet klargøre seks lastbiler til udsendelse. Og det kan i sidste ende koste danske soldater livet, siger fællestillidsmand Henrik Bording.

- Soldaterne er frustrerede over situationen, og deres pårørende er ængstelige. De ved godt, at soldaterne kører i bløde lastbiler, som de risikerer at dø i, fordi pansringen ikke er i orden, siger Henrik Bording til Ritzau.

De let pansrede lastbiler har allerede krævet et dødsoffer på hold 6. I slutningen af august mistede oversergent Henrik Christian Christiansen livet, da han i en let pansret MAN 27 lastbil ramte en improviseret sprængladning.

Hos Forsvarets Materieltjeneste erkender man, at de nye lastbiler yder en bedre beskyttelse, og at de skal af sted "hurtigst muligt". Men det tager tid at få installeret det sidste udstyr, hedder det.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere