Sultne flygtninge spiste døde venner

Fem emigranter er blevet reddet i land på Den Dominikanske Republik efter i to uger at have været faret vild til havs. De spiste de døde for at overleve

Fem flygtninge er blevet reddet i land efter i 15 dage at have sejlet rundt på havet. De måtte spise andre døde flygtninge for at overleve. (Arkivfoto: AP)
Fem flygtninge er blevet reddet i land efter i 15 dage at have sejlet rundt på havet. De måtte spise andre døde flygtninge for at overleve. (Arkivfoto: AP)

Fem udmattede og meget medtagede emigranter er blevet reddet i land efter i 15 dage at have forsøgt at nå til Puerto Rico fra Den Dominikanske Republik i Det Caraibiske Hav.

Ifølge de dominicanske myndigheder har flere af dem oplyst, at de spiste de døde på skibet for at holde sulten fra døren.

I alt 33 emigranter forsøgte at nå Puerto Rico på skibet, som blev fundet af den amerikanske kystvagt. Men skibet kom ud af kurs, og flere af de ombordværende døde, mens dem, der var i live, spiste af den person, som senest var død, fortæller den dominikanske turistminister, Francisco Javier Garcia.

Hvert år forsøger hundredvis af dominikanere i små ofte hjemmelavede både at nå til Puerto Rico. I 2004 overlevede 36 emigranter i en gruppe på 87 ved at drikke mælk fra kvindernes bryster og havvand, mens de stillede sulten ved at spise de døde.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere