Selvmordsbombe dræber otte

Selvmordsbombemand pløjer bil fyldt med sprængstoffer ind i pakistansk grænsekontrolpost. Mindst otte soldater dræbt

Mindst otte soldater blev i dag dræbt ved et selvmordsangreb mod en kontrolpost i den pakistanske region Syd-Waziristan nær grænsen til Afghanistan, oplyser Pakistans militær.

Bombemanden pløjede sit køretøj fyldt med eksplosiver ind i kontrolposten 20 kilometer vest for Syd-Waziristans hovedby Wana. Regionen er et vigtig tilflugtssted for militante fra Taliban og al-Qaeda.

Selvmordsangrebet kommer to dage efter, at missilangreb, som USA mistænkes for at stå bag, dræbte cirka 20 mennesker i Syd- og Nord-Waziristan.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere