To massegrave fundet i Irak

Endnu to massegrave er fundet i Irak. De indeholder hver omkring 50 lig

Irakiske sikkerhedsstyrker har fundet to massegrave med tilsammen 100 lig, siger militærkilder.

En massegrav med 50 lig blev fundet i dag i det centrale Irak omkring 80 kilometer nord for Iraks hovedstad, Bagdad, mens den anden massegrav med et tilsvarende antal lig blev fundet den 17. april syd Bagdad.

Massegraven nord for hovedstaden blev fundet i den urolige Diyala-provins, hvor militante fra al-Qaeda har samlet sig, efter at de er drevet ud af andre områder af Irak.

De fleste af de 50 lig havde sammenbundne hænder og skudsår i hovedet.

Massegraven, der blev fundet den 17. april omkring 30 kilometer syd for Bagdad, blev opdaget, fordi lokale indbyggere fortalte om en mulig massegrav et sted i området.

- Vi gennemsøgte området og fandt ligene, fortæller generalmajor Qassim Moussawi, en talsmand for sikkerhedsstyrkerne.

Ligene er bragt til et lighus, hvor lokale har identificeret nogle af ligene som pårørende.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere