Vidne: Det lød en eksplosion

Det gik meget hurtigt, og toget brændte, fortæller passager fra spansk ulykkestog.

Ricardo Montesco var en af de mange passagerer, der befandt sig i det spanske højhastighedstog, der onsdag aften kørte af sporene nær byen Santiago de Compostela.

- Det hele gik så hurtigt, fortæller Ricardo Montesco.

Han beretter, at toget gik i brand, og at han så flere lig, mens han forsøgte at komme ud af toget.

- Det så ud som om, at en række togvogne begyndte at rykke på sig, og vognene så stablede sig oven på hinanden, siger Ricardo Montesco til den spanske radiostation Cadena Ser.

Et andet vidne fortæller, at der lød en eksplosion, inden højhastighedstoget blev afsporet.

Det er endnu meget sparsomt med informationer om ulykken, men ifølge den spanske avis El Pais er der mindst 10 omkomne. Den spanske radiostation Cadena Ser citerer øjenvidner for, at mindst 20 personer er omkommet.

Ifølge radiostationen er der derudover mindst 50 sårede efter ulykken.

Billeder fra ulykkesstedet viser, at adskillige lig ligger uden for toget - dækket af tæpper.

Myndighederne har dog ifølge BBC endnu ikke bekræftet antallet af hverken døde eller sårede, men selskabet bag det forulykkede højhastighedstog, Renfe, bekræfter, at der er "adskillige døde".

Til gengæld har myndighederne slået fast, at toget kørte af sporene nær byen Santiago de Compostela.

Det er endnu uvist, hvad der var årsag til afsporingen.

- Toget blev afsporet nær stationen i Santiago de Compostela, men vi ved endnu ikke hvorfor, lyder ifølge nyhedsbureauet AFP fra togselskabet Renfe.

Ifølge AFP var der 238 passagerer med på toget, som var på vej fra den spanske hovedstad, Madrid, til den nordvestlige by Ferrol.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.