Militante Syrien-krigere er på fri fod i Danmark

Militante danskere, der har kæmpet i Syrien, går frit rundt i Danmark, selv om de kan have brudt straffeloven



Bror til islamist: I misforstår ham

Personer fra Danmark, der har været i det borgerkrigshærgede Syrien for at deltage i væbnet kamp, er stadig på fri fod, selv om de er vendt hjem til Danmark.

Det erfarer Politiken fredag fra kilder i det islamistiske miljø.

Syriens hær bringer sine Scudraketter i sikkerhed

Det gælder blandt andre en 23-årig dansksyrer og tidligere kriminel fra Vollsmose, som deltog i kampe omkring den syriske by Ar-Raqqah.

Det samme er den 25-årige danskkurder, der også støttede den islamistiske brigade Kata’ib al-Iman - Troens brigade, der kæmper side og side med al-Nusra-fronten, som blandt andre USA og Storbritannien betragter som en terrororganisation.

Cameron taber afstemning om Syrien-aktion

Meldingen fra justitsminister Morten Bødskov (S) har ellers været, at "de risikerer at blive strafforfulgt, når de vender tilbage". Bødskov understregede tirsdag, at PET 'holder skarpt øje med personer, der rejser til Syrien for at kæmpe'.

Ifølge professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard er de militantes handlinger i flere tilfælde strafbare.

- Nogle af de islamistiske grupper kan godt siges at være fjender af Danmark. Dermed kan straffelovens bestemmelse om bistand til fjenden være overtrådt, siger han til Politiken.

Obama klar til enegang mod Syrien

Mellem 1 og 10 procent af de militante islamister fra Vesten, som rejser til konfliktområder, bliver ifølge ny forskning senere involveret i terrorisme mod deres hjemlande eller andre lande i Vesten.

Dansk islamist opfordrer til jihad - også i Danmark

Det fortæller Ann-Sophie Hemmingsen, der forsker i militant islamisme på Dansk Institut for Internationale Studier.

- Desuden er de angreb, de er involveret i, ofte mere effektive. Der er altså en reel risiko, som danske myndigheder skal være forberedt på, siger hun til Politiken