TV: Baby dræbt under tyfonens hærgen

En anden person fik elektrisk strøm gennem sig - mens en tredje døde under et væltet træ

Beboere evakueres lige som tusindvis af andre på Filippinerne.(Foto:AP)
Beboere evakueres lige som tusindvis af andre på Filippinerne.(Foto:AP)

Den måske kraftigste tyfon, der nogensinde er blevet målt, har nu ramt Filippinerne.

Mindst tre personer, herunder en baby, er blevet dræbt, da tyfonen Haiyan tidligt i morges ramte Filipinnerne. Barnet og en voksen blev ramt af materiale, der blev kastet rundt i luften af stormen.

I Cebu omkom en kvinde, der blev ramt af en faldende kokospalme. I følge AP er også en person blevet dræbt af elektrisk strøm. I flere områder har elselskaberne slukket for strømmen for at undgå at folk bliver dræbt, når elledningerne og master styrter ned.

Dødstal vil vokse
Dødstallene forventes at vokse drastigt, som meldingerne indløber fra de ramte områder. Samtidig vil tyfonen, Haiyan, tage til i styrke i de kommende timer.

Foto: AP
Foto: AP

Med vinde på op til 314 kilometer i timen, og vindstød på 379, frygter metorologerne, at tyfonen vil få katastrofale følger. Vindene er nemlig så kraftige, at de kan blæse selv et beskyttelses-rum omkuld. Vindstødene kan på grund af trykforskellene suge murstens-mure ud af en bygning og blæse taget af. Store dele af telefonnettet er brudt sammen.

Høje bølger
Der rapporteres om bølger på op til fem meter på øerne Leyte og Samar og kraftige regnskyl. Store træer er blevet blæst omkuld og over 125.000 beboere er blevet evakueret.

Store områder er ramt af voldsomme jordskred og det kan ikke udelukkes, at der ligger mennesker begravet i mudderdyngerne.

- Det er ikke ret mange huse, der er bygget til at klare den form for vindstød, siger orkan-eksperten Jeff Masters til nyhedsburauet AP.

Han fortsætter: Tyfonens skader vil blive de værste i Filippinernes historie.

'Bed, bed og bed'
Det ser umiddelbart ud som om, at Manilla vil gå fri af de værste ødelæggelser. Men 25 millioner mennesker bor i den bane, som super tyfonen forventes at tage. Den vil ramme godt 2/3 dele af hele landet.

Guvernør Roger Mercado siger til AP:

- Med sådan et scenario her, så kan du ikke gøre andet end at bede, bede og bede. Jeg frygter, at vi kommer til at opleve at mange bliver dræbt og massive ødelæggelser.

Turisterne flygter
En af de øer, som forventes at blive hårdt ramt er det populære feriested Boracay. Mange turister er for længst frygtet fra stedet efter orkan-varslerne.

Ross Evans, luftfartsekspert, oplyser til CNN, at der er panik blandt de mange feriegæster, som har ventet på at kunne forlade øen.

Ekstra Bladet følger stormens hærgen.

1 af 2 
2 af 2 Beboere evakueres lige som tusindvis af andre på Filippinerne.(Foto:AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere