Supertyfon har kostet mindst 1200 mennesker livet

Antallet af ofre fortsætter med at stige, og flere end 1000 har mistet livet alene i Tacloban, oplyser Røde Kors

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Er du i Filippinerne - eller er du på anden måde berørt af den voldsomme tyfon - så send en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Dødstallet for det voldsomme uvejr over Filippinerne er over 1200, og tallet kan meget vel stige yderligere.

Det oplyser filippinsk Røde Kors.

Nødhjælpsorganisationen har rapporter om mindst 1000 ofre for tyfonen i Tacloban og andre 200 i Samar-provinsen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Se også: Supertyfon: Vietnam begynder masseevakuering

- Det vurderes af vores Røde Kors-hold, at de har set flere end 1000 lig flyde rundt i Tacloban. I Samar drejer det sig om 200, men der kommer hele tiden nye oplysninger, siger Gwendolyn Pang, der er generalsekretær for Filippinernes Røde Kors

Generalsekretæren tilføjer, at hun venter, at der dukker mere præcise tal op efter mere præcise optællinger af lig på jorden i de to områder.

Se også: Supertyfon smadrer by: Mindst 100 meldes dræbt

Tyfonen er en af de kraftigste nogensinde, og tsunamiagtige bølger og voldsomme vindstød har jævnet hele samfund med jorden, oplyser myndighederne lørdag.

Flere end en million mennesker er på flugt i Filippinerne.

Se også: Vanvittige 380 km/t: Derfor er tyfonen den værste nogensinde

Tyfonen Haiyan ramte kysten natten til fredag, hvor den bragede ind over land på de østligt beliggende øer Leytar og Samar med vindstød på omkring 315 kilometer i timen.

Efter med helikopter at være nået frem til den raserede fiskerby Palo på Leyte, siger landets energiminister Jericho Petilla, at han var af den overbevisning, at hundredvis af mennesker var omkommet bare i det område.

Se også: Se vilde tyfon-foto fra Twitter

Ifølge det danske konsulat i Filippinerne, er der omkring 100 danske statsborgere, såvel fastboende som turister, i de områder, der har været ramt af tyfonen.

- Indtil videre er der ikke rapporteret om nogen udenlandske ofre. Vi får til stadighed emails fra danskere, der oplyser os om, at de er i god behold og i sikkerhed, skriver fungerende konsul Maria Eloisa Quijano til Ritzau i en e-mail.

Se de voldsomme billeder fra tyfonen i tv-klippet og fotogalleriet øverst i artiklen

1 af 6 (Foto: AP)
2 af 6 (Foto: AP)
3 af 6 (Foto: AP)
4 af 6 (Foto: AP)
5 af 6 (Foto: AP)
6 af 6 (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere