Tyfonen ændrer kurs igen - rammer Vietnams hovedstad

Vietnamesere forbereder sig på massiv regn og oversvømmelser.

Tyfonen Hayian, der lørdag ramte Filippinerne, hvor 10.000 frygtes omkommet, er på vej mod Vietnam. (Foto: AP)
Tyfonen Hayian, der lørdag ramte Filippinerne, hvor 10.000 frygtes omkommet, er på vej mod Vietnam. (Foto: AP)

Supertyfonen Hayian, der lørdag ramte Filippinerne, hvor 10.000 frygtes omkommet, er på vej mod Vietnam.

Nu har den ændret kurs igen, og den forventes at ramme Vietnams hovedstad Hanoi i den nordlige del af landet tidligt om natten mellem søndag og mandag dansk tid, oplyser DMI.

Se også: Udenrigsministeriet mangler at høre fra 70 danskere

Myndighederne er i højeste alarmberedskab, selvom tyfonen har tabt pusten over det sydkinesiske hav, takket være kursændringen, der betyder, at den rammer kysten langt senere end først ventet.

Tyfonen er gået fra en kategori 5 med mere end 69 meter i sekundet eller mere end 250 kilometer i timen til en kategori 2 med en hastighed på omkring 150-175 kilometer i timen.

Se også: Danskere på Filippinerne har mistet alt

Den danske ambassadør i Vietnam, John Nielsen, forklarer, at de hidtidige varsler, hvor man forventede, at den ville gå i land tidligere med en kategori 4, har gjort, at vietnameserne generelt har været godt forberedte.

- Vietnam har jo i høj grad været i stand til at mobilisere mange mennesker omkring forberedelsen. For eksempel har alle, der har en mobiltelefon, modtaget en besked om, at de skal holde øje med, hvad der sker lokalt, siger han.

Men selvom de er godt forberedte, og vindhastighederne er aftaget kraftigt, er tyfonen stadig ikke ufarlig.

- Vi frygter for oversvømmelser og massiv regn som følge af tyfonen, og siden vi fik de første forlydender om tyfonens kursændring, har vi været i gang med at forberede befolkningen på at blive evakueret i det nordlige Vietnam, siger han.

Se også: 10.000 meldes dræbt i tyfonramt provins

Den seneste uges tid er mere end en halv million vietnamesere blevet evakueret i det sydlige og centrale dele af Vietnam, hvor man på denne årstid ofte oplever tyfoner.

Tyfonen forventes at aftage yderlige til en kategori 1 med en hastighed på omkring 115-150 kilometer i timen, inden den rammer det nordlige Vietnam, oplyser DMI.

1,7 mio. børn ramt
Børneorganisationen Unicef vurderer, at 1,7 millioner børn er ramt af super-tyfonen Haiyan.

De filippinske myndigheder vurderer, at i alt 4,28 millioner mennesker – 944.586 familier – er ramt af tyfonens ødelæggelser.

Se også: Dansker: Mit spædbarn fanget i tyfon

Tusindvis af børn var i forvejen påvirkede af først en væbnet konflikt, som brød ud i september, og dernæst jordskælvet i Bobol i midten af oktober. Super-tyfonen er således den tredje større katastrofe, som rammer landet inden for blot to måneder.

- Hele 36 provinser er blevet ramt af tyfonen, og vi ved med sikkerhed, at et stort antal børn vil være alvorligt påvirkede af katastrofen, siger chefen for børneorganisationen UNICEF i Filippinerne, Tomoo Hozumi.

Red Barnet: Alt er jævnet med jorden
På Tacloban, den filippinske ø, der skønnes at være hårdest ramt af tyfonen Haiyan, er alt kaos. Veje ødelagt, der er massive oversvømmelser, ødelagte huse og væltede træer gør det svært at komme frem og også lufthavne er blokeret.

- Lige nu har folk akut behov for rent drikkevand og de mest basale nødhjælpsforsyninger. Vi kæmper os frem, men det kan tage tid at nå frem til alle lidende, for på øer som Tacloban er alt jævnet med jorden, siger Jonas Keiding Lindholm, der er vicegeneralsekretær i Red Barnet Danmark.

På Taclobans naboø, Liohi, skønner Red Barnets medarbejdere lige nu at 70 % af alle huse er jævnet med jorden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere