19 danskere i Filippinerne mangler at give lyd fra sig

Der er dog ikke meldinger om sårede eller omkomne blandt danskerne, oplyser Udenrigsministeriet

Befinder du eller en af dine nærmeste sig i Filippinerne, så kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller send sms til 1224 (almindelig takst).

Udenrigsministeriet mangler fortsat at høre fra 19 danskere, der opholder sig i Filippinerne. Der er dog ikke meldinger om sårede eller omkomne blandt danskerne i området.

Det oplyser Udenrigsministeriets borgerservice sent søndag aften til Ekstra Bladet.

Den vagthavende hos Borgerservice fortæller, at myndighederne på Filippinerne fortsat prøver at få kontakt til de danskere, som er registreret på danskerlisten.

Der hersker i øjeblikket lovløse tilstande i katastrofeområdet, derfor opfordrer Udenrigsministeriet til, at danskere i Filippinerne udviser agtpågivenhed og følge de lokale myndigheders anvisninger.

Se også: Tyfonen ændrer kurs igen - rammer Vietnams hovedstad



Se også: Udenrigsministeriet mangler at høre fra 70 danskere

Udover de registrerede på danskerlisten har borgerservice modtaget anmeldelser fra 12 pårørende omkring savnede personer i Filippinerne.

- Ud af de 12 anmeldelser har vi fået taget kontakt til syv af de savnede, og derfor udestår der fem af disse personer, fortæller den vagthavende.

- Kommunikationslinjerne i de værst ramte områder er fortsat ustabile, så det er også det, der er problemet, lyder det videre.

Se også: Danskere på Filippinerne har mistet alt



Se også: Tyfon-alarm i Vietnam: 600.000 mennesker evakueret

Indtil videre er der ikke meldinger om sårede eller omkomne blandt de danskere, som man mangler at komme i kontakt med, oplyser den vagthavende. Derudover gælder det samme for de danskere, som Udenrigsministeriet har været i kontakt med.

Administrerende direktør hos Dansk Rejsebureau Forening, Lars Thykier, har heller ikke fået meldinger om, at der har været nødlidende danskere.

- Jeg har intet hørt fra vores medlemmer om, at der er danske turister, der har brug for hjælp. Det tyder på, at bureauerne har tjek på det og ikke har brug for assistance, siger Lars Thykier.

Ifølge DR Nyheder bor der på Filippinerne omkring tusind danskere, og 200 af dem er i den del af landet, hvor tyfonen Haiyan hærgede fredag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere