FN: Tyfon-hjælp skal hurtigere frem til desperate ofre

Det tager for lang tid for nødhjælpen at komme frem til tyfon-ramte områder i Filippinerne, lyder kritikken

Hjælpen skal hurtigere frem til de fortvivlede overlevende efter sidste uges tyfon i Filippinerne, siger FN's humanitære chef, Valerie Amon.

Hendes opfordring kommer efter rapporter om sult og tørst i de hårdest ramte områder.

- Situationen er trøstesløs. De, de har været i stand til at forlade området, har gjort det. Mange andre forsøger. Folk er ekstremt desperate efter hjælp, siger hun til reportere i Filippinernes hovedstad, Manila.

- Vi har brug for at få hjælpen frem til dem nu. De siger allerede, at det har taget for lang tid, før hjælpen er nået frem. At sikre en hurtigere levering er vores førsteprioritet, fortsætter hun.

Der lyder en stigende kritik af, at nødhjælpen har været for langsom til at nå frem til Tacloban og de øvrige områder, der blev hærget af tyfonen Haiyan fredag.

Der ligger fortsat lig i gaderne i Tacloban, mens andre ligger i ligposer uden for byens ødelagte rådhus.

Tusindvis af overleverende forlanger at komme væk fra stedet, hvor drikkevandet er knapt, og mange savner et tilflugtssted.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere