Nu begraver filippinerne de første ofre for tyfonen

Torsdag blev 94 ofre for tyfon lagt i massegrav på en begravelsesplads uden for Tacloban i Filippinerne.

De første tyfon-ofre er torsdag begravet i Filippinerne, som i sidste uge blev ramt af den historisk voldsomme storm med navnet Haiyan, der ramte med vindstød på over 300 kilometer i timen.

Begravelserne fandt sted i den østlige del af landet.

I en fredelig stund skovlede folk jord over 94 lig, der var lagt i en massegrav på en begravelsesplads uden for byen Tacloban i provinsen Leyte.

Tacloban blev særdeles hårdt ramt af tyfonen, hvis ødelæggelser berører flere end 10 millioner mennesker.

De fleste af ligene var lagt i sorte poser, mens 10 var viklet ind i tøj. De blev kørt til begravelsespladsen i lastbiler, efter at de var blevet samlet op rundt omkring i byen.

- Jeg håber, at dette bliver sidste gang, at jeg ser et syn som dette, siger Taclobans borgmester, Alfred Romualdez, som var til stede under begravelsen.

Begravelsen fandt sted uden en ceremoni.

Dansk Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, som i øjeblikket er i Filippinerne, skrev tidligere torsdag, at der er bekræftet 2344 døde efter ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere