Ekstremister hævner drab på fem palæstinensiske børn

Fem børn fik røgforgiftninger, da der blev sat ild til deres bolig, fortæller palæstinensisk familie

Israelske ekstremister mistænkes at stå bag et hævntogt mod et palæstinensisk hjem på Vestbredden natten til torsdag.

Fem børn fik røgforgiftninger, da der blev sat ild til deres bolig, fortæller familien Dar Khalil til nyhedsbureauet AFP.

Gerningsmændene satte ild til huset i landsbyen Sinjil, nordøst for Ramallah, og på en mur foran boligen skrev de på hebraisk "en hilsen fra Eden, hævn".

"Eden" menes at henvise til en israelsk soldat Eden Atias, som blev dræbt af en 16-årig palæstinenser onsdag, da han lå og sov i en bus i det nordlige Israel.

Dal Khalil har tilsyneladende ingen forbindelse til den palæstinensiske drabsmand.

- Jeg vågnede klokken to om natten, da fire eller fem personer steg ud af en hvid bil og begyndte at smadre vinduer, hvorefter de hældte benzin ud og satte ild til huset, siger moren Ruweida Dar Khalil.

Børnene blev kørt på hospitalet, men hurtigt sendt hjem igen.

- Jeg har brug for beskyttelse. Jeg er bange for at være i mit eget hjem, siger Ruweida Dar Khalil.

En israelsk talsmand for politiet fortæller, at en efterforskning af sagen er indledt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere