Sådan kan du hjælpe tyfon-ofrene

Kaos hersker i Filippinerne. Red Barnet og Røde Kors opfordrer danskerne til at hjælpe

Filippinere står i kø efter mad og drikke foran et nødhjælpscenter i lufthavnen i Tacloban, der blev hårdt ramt af tyfonen. (Foto: AP)
Filippinere står i kø efter mad og drikke foran et nødhjælpscenter i lufthavnen i Tacloban, der blev hårdt ramt af tyfonen. (Foto: AP)

Rent drikkevand, mad, husly og lægehjælp. Lige nu har millioner af mennesker desperat brug for hjælp, efter at supertyfonen Haiyan ramte Filippinerne.

Værst er det gået ud over byen Tacloban, hvortil Red Barnet netop har sendt flere nødhjælpsarbejdere. Meldingerne fra den ødelagte by er nedslående.

Her kan du støtte indsamlingen til tyfonens ofre hos Børnefonden, Dansk Røde Kors,Red Barnet og Unicef.

– Hele byen er jævnet med jorden. Det er en meget katastrofal situationen, siger presseansvarlig for nødhjælp i Red Barnet, Hedinn Halldorsson.

Ifølge Halldorsson er mindst 4,3 millioner mennesker direkte berørt af katastrofen - heraf er cirka halvdelen børn.

– Vi taler om børn, der kan have mistet deres forældre og nu har brug for rent drikkevand, mad og husly, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge de filippinske myndigheder kan op til 10 millioner mennesker være ramt af katastrofen. Det anslås, at omkring 10.000 mennesker har mistet livet.

Se også: Galleri: Frygtelige ødelæggelser i Filippinerne

Dansk Røde Kors har også sat beredskabet i sving for at hjælpe ofrene.

– Lige nu fokuserer vi meget på de akutte behov: mad, vand, tæpper, telte og lægehjælp, siger kampagneleder i Dansk Røde Kors, Malene Berland Grauslund.

Hun forklarer, at Røde Kors desuden deltager i eftersøgning af savnede, bjærgning af lig og genopbygning af infrastrukturen.

– Vi har også sendt et hold danske it-eksperter til Filippinerne, der skal reparere kommunikationsnetværket i de ramte områder, siger Malene Berland Grauslund til Ekstra Bladet.

Se også: Tyfon-ramt dansker: Jeg har købt 200 kilo ris

UNICEF knokler også for at sende nødhjælp til de ramte mennesker i form af medicin, børneernæring, telte, tæpper, rent drikkevand og hygiejneartikler såsom almindelig håndsæbe.

I weekenden sendte UNICEF 60 ton nødhjælp af sted fra sit lager i København, oplyser organisationen.

Her kan du støtte indsamlingen til tyfonens ofre hos Børnefonden, Dansk Røde Kors,Red Barnet og Unicef.



(Foto: AP)
(Foto: AP)




(Foto: AP)
(Foto: AP)


1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 Filippinere står i kø efter mad og drikke foran et nødhjælpscenter i lufthavnen i Tacloban, der blev hårdt ramt af tyfonen. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere