TV: Tornadoer rammer USA: 'Dødstallet vil vokse'

Træer er rykket op med rode, og huse knust af kraftigt uvejr i delstaterne Illinois og Indiana

Det voldsomme uvejr væltede træer og huse. (Foto: AP)
Det voldsomme uvejr væltede træer og huse. (Foto: AP)

Mens USA er i gang med en stor hjælpeaktion i Filippinerne er landet nu også selv blevet ramt af alvorligt uvejr.

Mindst seks mennesker har mistet livet og adskillige er kvæstet, efter at kraftige stormvejr og flere tornadoer har buldret ind over Midtvesten.

(Foto:AP)
(Foto:AP)

Især delstaterne Illinois og Indiana er hårdt ramt. Myndighederne i Illinois melder om mindst fem omkomne, og Jonathon Monken, der er chef for nødberedskabet i Illinois, siger til CNN, at antallet af døde "vil stige markant".

Hold jer indendørs
- Det vigtigste er at minde folk om at holde sig indendørs. Hold jer væk fra vinduer og sørg for at hold godt øje med nyhederne, hold øje med vejret og vær klar over, hvad der kan ske, siger Jonathon Monken.

Omkring 70 huse er fuldstændig smadret i Illinois, og hundredvis af andre huse har fået skader, lyder det.

- Træerne er væltet. Husene har fået rykket tagene af. Der er en masse ulykkelige mennesker, som har fået deres hjem ødelagt, siger Jack Lance, der bor i Pekin, til CNN.

Har aldrig oplevet noget lignende
NFL kampen mellem Chicago Bears og Baltimore Ravens blev udsat i mere end to timer, da uvejret nærmerede sig Chicago.

- Først regnede det, så blev himlen helt sort, det blæste helt vildt og vi blev evakueret ned under et beton-dæk, beretter Jim Arnold, der var på stadion sammen med sin lille datter.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende. Vinden og regnen var horisontal, siger Arnold til CNN.

(Foto:AP)
(Foto:AP)

De kraftige uvejr i Illinois har kastet biler rundt på tagene, rykket store træer op med rode og ødelagt højspændingsledninger. Store dele af byen Washington er ødelagt af uvejret.

Lokale medier melder om 37 kvæstede i Illinois, og syv af ofrene har "alvorlige" skader.

Meget farlig situation
I Indiana rapporterer lokale medier også om ødelagte bygninger i byerne Lebanon og Kokomo, og flere end 64.600 huse har mistet strømmen. I Indianas hovedstad, Indianapolis, er næsten 16.000 hjem mørkelagt på grund af uvejret.

Den nationale vejrtjeneste i USA advarer om en "potentiel meget farlig situation" med tornadoer, kraftige vinde og store hagl, som kan ramme dele af delstaterne Ohio og Mississippi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere