Sardinien-uvejr: Familie på fire druknede i kælder

Storm har kostet mange menneskeliv på den italienske ø Sardinien

Ødelæggelserne er massive på Sardinien, der er erklæret i undtagelsestilstand. (Foto: AP)
Ødelæggelserne er massive på Sardinien, der er erklæret i undtagelsestilstand. (Foto: AP)

Befinder du dig på Sardinien? Så vil vi gerne i kontakt med dig. Send os en mail til 1224@eb.dk eller en sms til 1224 (koster alm sms-takst)

Et voldsomt stormvejr har kostet mindst 18 mennesker livet på den italienske middelhavsø Sardinien, rapporterer internationale medier.

Blandt ofrene er en familie med to børn, der druknede i en kælder i byen Arzachena, hvor de søgte ly for uvejret.

Desuden omkom tre personer, da en vejbro kollapsede over deres bil nær byen Olbia, skriver lokale medier

I en anden tragisk episode omkom en mor og datter, da deres bil blev revet væk af de massive oversvømmelser.

Stormen kostede også livet for en betjent, der blev dræbt under en sammenstyrtet vejbro, mens han eskorterede en ambulance.

Der er tale om den værste storm i mands minde. Tv-optagelser viser oversvømmede huse, ødelagte biler, vandmasser i gaderne og brusende floder, som er gået over deres bredder.

Se også: Stormflod dræber ni på populær ferieø

Uvejret medførte ekstrem regn, der begyndte mandag og gav over 40 centimeter inden for et døgn. Det svarer til omkring et halvt års regn.

- Vi er i højeste alarmberedskab, fortæller Giorgio Cicalo fra civilforsvaret på Sardinien til tv-stationen Rai 3.

- Vi har ikke set en situation så ekstrem som denne i måske flere årtier. Især fordi det er over hele øen, tilføjer han.

Værst ramt er området omkring havnebyen Olbia, der ligger på den nordøstlige del af øen. Byen er et populært feriemål i sommermånederne.

Olbia er næsten totalt oversvømmet af op til tre meter vand, og mange mennesker har måttet søge tilflugt i midlertidige lejre og nødhjælpscentre. Tusindvis af huse er delvist ødelagt.

- Vores by er ramt af en storm af apokalyptiske proportioner, siger borgmester Gianni Giovanelli til tv-stationen Sky TG24

Italiens premierminister Enrico Letta har erklæret undtagelsestilstand. Desuden er en hjælpepakke på omkring 150 millioner kroner øremærket til at rette op på de omfattende skader.

Befinder du dig på Sardinien? Så vil vi gerne i kontakt med dig. Send os en mail til 1224@eb.dk eller en sms til 1224 (koster alm sms-takst)

1 af 4 (Foto: AP)
2 af 4 (Foto: AP)
3 af 4 (Foto: AP)
4 af 4 Ødelæggelserne er massive på Sardinien, der er erklæret i undtagelsestilstand. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere