TV: Vulkan vågnet op: 12.000 evakueret

Den sovende vulkan Mount Sinabung spyer aske og sten 5000 meter op i luften

Indonesiske myndigheder hævede søndag advarselsstatus for en af landets mest aktive vulkaner til det højeste niveau, efter at den gentagne gange sendte skyer af varme gasser op i luften.

Omkring 12.300 personer fra otte forskellige landsbyer omkring bjerget er blevet evakueret.

Myndighederne råder folk til at holde sig mindst fem kilometer væk fra Mount Sinabung, som ifølge en indonesisk ekspert, spyer vulkansk aske og sten helt op til 5000 meter op i luften.

Har ellers sovet
Vulkanen, som ligger i provinsen Nord Sumatra, er en af 129 aktive i Indonesien, og Mount Sinabung, som er 2600 meter højt, har været i sporadisk udbrud siden september efter at have været sovende i de forgående tre år.

Det indonesiske transportministerium siger, at flyselskaber er blevet advaret om at undgå ruter nær det vulkanske bjerg.

Sidst Mount Sinabung var i udbrud var i august 2010, hvor to mennesker blev dræbt og 30.000 blev evakueret fra området.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere