Svenske journalister bortført i Syrien

De to journalister er omkring 45 år. De blev bortført lørdag, da de angiveligt var på vej ud af Syrien.

To svenske journalister er bortført i Syrien, oplyser det svenske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet TT.

De to journalister er ifølge ministeriets oplysninger begge omkring 45 år. De blev bortført lørdag formiddag, da de angiveligt var på vej ud af Syrien.

Den svenske ambassade i Syrien, som i øjeblikket fungerer fra nabolandet Libanon, undersøger sagen, oplyser Lena Tranberg fra udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet kan ikke bekræfte, hvad de to mænd foretog sig i det borgerkrigshærgede land.

Sveriges ambassadør for Syrien, Niklas Kebbon, siger, at journalisterne var i Syrien uden på forhånd at have meddelt dette til ambassaden.

Det er pårørende, som har oplyst, at de to journalister er forsvundet, siger Niklas Kebbon til SVT.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere