Nyt bombeattentat i Rusland: Adskillige dræbt

Endnu et bombeangreb har ramt den russiske by Volgograd. Mindst 15 personer er blevet dræbt på en sporvogn

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Se tv-klip fra søndagens terrorangreb på jernbanestationen herover

Tidligt mandag morgen har endnu et bombeangreb ramt den russiske by Volgograd. Mindst 15 personer er blevet dræbt, mens 23 er såret, efter et formodet selvmordsangreb på en bus, siger officielle kilder ifølge BBC.

Eksplosionen skete mandag morgen i myldretiden tæt ved en travl markedsplads i bydelen Dzerzhinsky.

Sikkerhedskilder oplyser til det russiske nyhedsbureau Interfax, at der var tale om en meget kraftfuld eksplosion, som myndighederne umiddelbart vurderer, at en selvmordsbomber står bag.

Se også: 26-årig kvinde stod angiveligt bag bombe i Volgograd



Se også: 18 dræbt af kvindelig selvmordsbomber i Rusland

Søndag mistede mindst 17 personer livet, da en selvmordsbomber detonerede en sprængladning på en jernbanestation i Volgograd.

Meget tyder på, at 26-årige Oksana Aslanova fra Dagestan stod bag selvmordsangrebet. Hjemmesiden lifenews.ru offentliggjorde et billede af hende liggende i ruinerne efter bombesprængningen.

Ifølge lifenews.ru har Oksana Aslanova været gift med to islamister, der er blevet dræbt i kampe med russiske styrker i det nordlige Kaukasus.

Kvinder, der går i døden med en selvmordsbombe, bliver betegnet som "sorte enker" i Rusland. De er kvinder, som søger hævn for dræbte familiemedlemmer ved at angribe russiske civile.

De to angreb finder sted kort tid før vinter-OL i Rusland i den nordkaukasiske by Sotji på den østlige side af Sortehavet. Begivenheden begynder 7. februar.

Sotji ligger tæt på de oprørske nordkaukasiske regioner, Dagestan, Ingusjetien og Tjetjenien.

Volgograd, der tidligere hed Stalingrad, er den største by i regionen. I oktober mistede seks personer i byen livet, da en kvindelig selvmordsbomber udløste en sprængladning i en bus.

Stærke oprørskræfter ønsker en nordkaukasisk, islamistisk stat i Rusland.

Se også: Her er de kvindelige dræbere



Se også: Anders Fogh: Barbarisk angreb!

1 af 2 
2 af 2 (Foto: AP)