TV: Voldsom eksplosion ryster Beirut

Den store eksplosion fandt sted midt i myldertidstrafikken

Det frygtes, at flere mennesker er omkommet i Libanons hovedstad, Beirut, efter en stor eksplosion torsdag eftermiddag.

En journalist fra nyhedsbureauet AP fortæller, at han har set to personer livløse på gaden samt mindst 10 sårede.

Adskillige biler er blevet sprængt i stumper og stykker, og mindst en bygning har fået sin facade helt revet af.

Årsagen til eksplosionen er endnu uvis, men et stor antal tilskadekomne frygtes, da eksplosionen skete midt i myldertidstrafikken.