TV: USA skal stoppe militære aktioner i Afghanistan

Afghanistans præsident kritiserer amerikanerne efter blodigt angreb

Afghanistans præsident Mohammed Karzai kritiserede søndag USA i kontante vendinger, efter amerikanske soldater angiveligt har dræbt et stort antal civile på en nylig mission.

Karzai kræver, at USA ikke længere må udføre militære operationer eller luftangreb, og at amerikanerne nu skal påbegynde fredsforhandlinger med Taleban istedet. Ellers kommer der ingen ny aftale om at bevare amerikanske styrker i Afghanistan efter årets afslutning.

Præsidenten har tidligere kritiseret USA´s metoder, og det er en afghansk-amerikansk aktion i sidste uge, hvor amerikanske soldater angiveligt har skudt og dræbt mindst 12 civile afghanere, der får Karzai til at reagere så stærkt.