Det er ikke mere end to timer siden, at en bombe sprængte og dræbte fire personer og efterlod 74 kvæstede ved en politistation i den egyptiske hovedstad, Kairo.
Nu er endnu en bombe sprunget. Denne gang ved metrostationen el-Behooth i Dokki. Det skriver The Cairo Post.
Bombe dræber mindst fire ved politihovedkvarter i KairoBomben sprang ifølge en sikkerhedskilde under en politibil, og egyptisk stats-tv oplyser, at mindst én person er blevet dræbt, og 15 mennesker meldes sårede. Det afvises dog af det egyptiske sundhedsministerium, der ifølge nyhedsbureauet AFP siger, at der kun er tale om sårede.
Sikkerhedskilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at en person kørte forbi en sikkerhedspost, da han kastede en håndgranat.
Mursis Muslimske Broderskab har afvist at have forbindelse til angrebene, men det blev sortlistet som terrororganisation, efter at 15 personer blev dræbt, da en selvmordsbomber sprængte et køretøj i luften ved et politihovedkvarter nord for Kairo i december.
En al-Qaeda-inspireret gruppe, Ansar Beit al-Maqdis, tog skylden for angrebet.
Det Muslimske Broderskab har indkaldt til demonstrationer efter fredagsbønnen for at markere, at det i morgen er tre år siden, at opstanden mod den tidligere præsident Hosni Mubarak startede det demokratiske forår i Egypten. I dag styrer militæret endnu landet i Nordafrika.
... Opdateres