Flere kilder: Forsvundet fly var langt ude af kurs

Fortsat forvirring om forsvundne flys kurs. Anonyme kilder fastholder, at flyet er sporet flere hundrede kilometer fra oprindelige retning

Den sorte markering på kortet viser hvor det forsvundne fly officielt sidst blev sporet. Nu har en kilde i luftvåbnet fortalt, at flyet sidst er sporet over en lille ø på den vestlige side af Malaysia. (Foto: Google Maps)
Den sorte markering på kortet viser hvor det forsvundne fly officielt sidst blev sporet. Nu har en kilde i luftvåbnet fortalt, at flyet sidst er sporet over en lille ø på den vestlige side af Malaysia. (Foto: Google Maps)
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Efter at Interpol mere eller mindre har udelukket, at terror kan have forårsaget, at det malaysiske fly MH370 er forsvundet, fortsætter mystikken omkring flyets forsvinden.

Se også: TV: Her er pasfuskerne

Det amerikanske nyhedsmedie CNN citerer nu en anonym kilde i det malaysiske luftvåben for at sige, at flyet er blevet sporet over den lille ø Pulau Perak, der ligger på den vestlige side af Malaysia og adskillige hundrede kilometer fra den oprindelige kurs fra Kuala Lumpur til Beijing.

Se også: Malaysia siger undskyld til Balotelli

Flyet er dermed nærmest fløjet i den modsatte retning af, hvad det skulle.

Kilden fra det malaysiske luftvåben bekræfter dermed tidligere oplysninger fra Reuters om, at militæret skulle have sporet flyet på den vestlige side af Malaysia.

Myndigheder åbne for alt
De malaysiske myndigheder har dog endnu ikke bekræftet oplysningerne, og de fortsætter med at holde alle muligheder åbne.

De malaysiske luftfartsmyndigheder oplyser over for NBC, at man arbejder med den mulighed, at flyet kan have drejet mod vest, men de kan ikke med sikkerhed sige, om flyet er nået så langt som til Malacca-strædet vest for Malaysia.

<cutline_credit>Foto: Kamal Sellehuddin/ZUMA PRESS</cutline_credit> Tæt på Flystyrt i Malaysia - Derfor er de sorte bokse interessante

Der er endnu ikke kommet nogen konkrete bud på, hvorfor flyet kan have skiftet retning, men eksperter vurderer, at der ikke kan have været tale om en teknisk fejl på flyet, hvis det har bevæget sig så langt ud af kurs.

Se også: Her er politiets fire teorier bag formodet flystyrt

Flyet fra Malaysian Airlines lettede fredag klokken 17:41 dansk tid og skulle være landet klokken 23:30, men ingen har altså endnu fundet svar på, hvad der er sket med flyet. Samtidig vokser der sig et stigende pres på de malaysiske myndigheder fra blandt andet Kina, som kritiserer håndteringen af sagen.

Senest har en AP-journalist skrevet på twitter, at Det Hvide Hus har meddelt, at amerikanske luftfartsmyndigheder er ankommet i Malaysia for at hjælpe med opklaringen.



<br /><br /><p>I alt 239 mennesker var ombord på flyet, og de frygtes alle dræbt, da ingen fra flyet fortsat efter fire døgn har vist nogen livstegn.</p>

Her er en kronologi i sagen om Malaysia Airlines-fly MH370, som forsvandt fredag (lokal malaysisk tid) og endnu ikke er fundet:

Lørdag, 8. marts:

- Malaysia Airlines MH370 flyver fredag 17.41 dansk tid med 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Det skulle efter planen være landet i Kinas hovedstad, Beijing, klokken 23.30 dansk tid.

- Luftfartsselskabet mister kontakten til flyet mellem en og to timer, efter at det er lettet. Der kommer ikke noget nødsignal, og vejret er fint.

- Man har den sidste kontakt med flyet, da det er 120 sømil øst for den malaysiske kystby Kota Bharu.

- Vietnamesiske luftfartsmyndigheder oplyser, at flyet ikke som planlagt har meldt sin ankomst 18.21 i luftrummet over havet mellem Malaysia og Ho Chi Minh City.

- Flyovervågningssiden flightaware.com viser flyet flyve i nordøstlig retning over Malaysia, efter at det er lettet og stiger mod 35.000 fod. Flyet forsvinder fra hjemmesidens overvågning et minut senere, mens det stadig stiger.

- Malaysiske eftersøgningsskibe finder ingen vragdele, hvor man sidst havde kontakt med flyet. Vietnam oplyser, at man har spottet to store oliepøle og røgsøjler i havet.

- To mænd fra Østrig og Italien, der er oplistet som passagerer, er ikke ombord. De fortæller, at deres pas er blevet stjålet.

Søndag, 9. marts:

- Malaysia Airlines frygter 'det værste' og arbejder sammen med et amerikansk selskab, specialiseret i katastrofehjælp.

- Indikationer fra radar tyder på, at flyet er vendt om, før det forsvinder.

- Malaysiske redningshold udvider deres eftersøgning til landets vestkyst.

- Interpol bekræfter, at mindst to pas, der er registreret som stjålne i deres database, er anvendt af passagerer om bord.

- Malaysias statslige nyhedsbureau citerer indenrigsminister Ahmad Zahid Hamidi for at sige, at passagererne, der brugte stjålne pas, var fra Asien.

- Myndighederne fokuserer efterforskningen på, at flyet er 'gået fra hinanden oppe i luften', siger en kilde fra efterforskningen til nyhedsbureauet Reuters.

Mandag, 10. marts:

- Amerikanske spionsatellitter viser ingen tegn på eksplosioner i luften.

- Adskillige skibe og fly fra syv lande søger i havet omkring Malaysia og det sydlige Vietnam, og der stilles spørgsmål, om en bombe eller kapring kan være årsag til, at flyet er styrtet.

- Kapring kan ikke udelukkes, siger chefen for Malaysias luftfartsmyndigheder.

- Malaysia Airlines' aktie falder til historisk lavt niveau.

- Den ene af to mænd, som er rejst med flyet på stjålne pas, bliver identificeret som ikke-malaysier.

- Oliepøl, som var mistænkt for at stamme fra MH370, er ikke fra flyet, men skibe.

- Kina kritiserer Malaysia for en ringe indsats i efterforskningen.

Tirsdag, 11. marts:

- Kina sender 10 satellitter i luften for at søge efter flyet.

- Man begynder at søge på land, på Malaysias vestkyst og nord for Sumatra - alle steder der ligger langt fra, hvor man sidst havde kontakt til flyet.

- Vietnam beder fiskere om at fiske efter 'alt andet end fisk'.

- Interpol sætter navn på to personer med stjålne pas, og siger, at de er iranere og næppe står bag et terrorangreb.

- Malaysiske myndigheder siger, at de to mænd menes at være asylansøgere og ikke terrorister.

- Der kommer meldinger om, at flyet er vendt 180 grader, gledet lidt ned i højde og er fløjet adskillige hundrede kilometer tilbage og ind over Malaccastrædet, vest for Malaysia. Oplysningen kommer fra en kilde i Malaysias militær.

Onsdag, 12. marts:

- Militæret i Malaysia afviser at have spottet flyet i Malaccastrædet.

- Det kommer frem, at den ene af piloterne på det forsvundne fly, Fariq Abdul Hamid, tidligere har gjort sig uheldigt bemærket og brudt alle flyselskabets forskrifter. Han inviterede for et par år siden to kvinder til at opholde sig i cockpittet, hvor der også blev røget.

- Malaysia Airlines siger, at selskabet ikke har grund til at tro, at besætningen er skyld i flyets forsvinden.

- Malaysia beder Indien om hjælp i eftersøgningen.

(Kilde: Reuters og AFP)

1 af 2 Befolkningen i Malaysia håber stadig på godt nyt om passagererne ombord på MH370, på trods af at håbet svinder dag for dag. (Foto: AP)
2 af 2 Den sorte markering på kortet viser hvor det forsvundne fly officielt sidst blev sporet. Nu har en kilde i luftvåbnet fortalt, at flyet sidst er sporet over en lille ø på den vestlige side af Malaysia. (Foto: Google Maps)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere