Tysk og dansk bekymring over Ukraine

Tysklands og Danmarks udenrigsministre kalder situationen i Ukraine foruroligende og kompliceret

Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, og den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), mødtes mandag i Berlin, hvor Ukraine stod øverst på dagsordenen, og de udtrykker bekymring over de nye uroligheder i den østlige del af landet.

- Jeg er ikke helt klar over situationen derovre. Ifølge de første meldinger var der tale om en større koordineret operation, og udviklingen vækker bekymring. Vi fortsætter vors politik og tager os i agt for radikale kræfter på begge sider, siger Steinmeier.

Til et spørgsmål om, hvorvidt Rusland er en ven eller fjende for EU, siger den danske udenrigsminister, at konflikten er meget kompliceret.

- Vi må undgå at bruge sproglige vendinger, som kan forværre konflikten, siger Lidegaard, som også er forbeholden med udtalelser om den seneste udvikling, da oplysningerne er mangelfulde.