Det forsvundne fly: Signal fra sort boks ebber ud

Efter en uge med flere positive nyheder i jagten på det forsvundne fly, så er den australske permierminister mere tilbageholdende lørdag

Tony Abbott taler med pressen i Beijing lørdag. (Foto: Andy Wong/AP)
Tony Abbott taler med pressen i Beijing lørdag. (Foto: Andy Wong/AP)

Den australske premierminister, Tony Abbot, har de seneste dage været yderst optimistisk i sine analyser af muligheden for at finde det forsvundne fly MH370 i Det Indiske Ocean.

Men lørdag eftermiddag trækker statslederen under et besøg i Kina en smule i land.

- Fordi signalerne fra den sorte boks ebber hurtigt ud, sikrer vi nu så mange optagelser som muligt, så vi kan indsnævre eftersøgningsområdet så meget som muligt, siger han ifølge BBC.

Problemet er bare, at ikke siden tirsdag er der offentliggjort nye optagelser af de signaler, som menes at stamme fra det forsvundne fly.

Se også: Premierminister: Den sorte boks er få kilometer væk

På den baggrund understreger premierministeren, at efterforskerne står foran en 'massiv, massiv opgave'.

- Ingen skal undervurdere den opgave, der stadig ligger foran os, siger han.

Han forklarer, at eftersøgningen forgår på 4.500 meters dybde tusind kilometer fra land.

Derfor vil en undersøisk drone nu blive sat ind i jagten på nye signaler, afslørede Tony Abbot endvidere. Men det vil først ske, når søgeområdet er yderligere indskrænket. Hvornår det sker, ville han ikke løfte sløret for.

De sorte bokse, der bl.a. indeholde optagelser af piloternes samtaler undervejs, kan formentlig løse mysteriet om, hvad der skete, da Boeing 777-maskinen fra Malaysia Airlines med 239 mennesker ombord forsvandt næsten sporløst 8. marts.

Se også: Premierminister: Den sorte boks er få kilometer væk



De australske myndigheder offentliggjorde tidligere på ugen dette kort over de signaler, man har opfanget i Det Indiske Ocean. (Foto: Australian Goverment)
De australske myndigheder offentliggjorde tidligere på ugen dette kort over de signaler, man har opfanget i Det Indiske Ocean. (Foto: Australian Goverment)


1 af 4 Tony Abbott taler med pressen i Beijing lørdag. (Foto: Andy Wong/AP)
2 af 4 Tony Abbott taler med pressen i Beijing lørdag. (Foto: Andy Wong/AP)
3 af 4 Tony Abbott taler med pressen i Beijing lørdag. (Foto: Andy Wong/AP)
4 af 4 Tony Abbott taler med pressen i Beijing lørdag. (Foto: Andy Wong/AP)