Russisk fly provokerer amerikansk krigsskib

Det er provokerende, at Rusland sender fly i lav højde over USA-skib i Sortehavet, siger amerikansk talsmand

USS Donald Cook. (Foto: AP)
USS Donald Cook. (Foto: AP)

Et russiske kampfly har gentagne gange fløjet i lav højde hen over et amerikansk krigsskib i Sortehavet. USA's forsvarsministerium kalder det en provokation på et højspændt tidspunkt.

- Denne provokerende og uprofessionelle russiske handling er ikke i overensstemmelse med deres nationale regelsæt og tidligere aftaler om den professionelle interaktion mellem vore hære, siger en talsmand for Pentagon.

Se også: EU: Sanktioner mod Rusland udvides

Han forklarer, at et russisk Su-24 kampfly i weekenden foretog 12 overflyvninger i lav højde nær 'USS Donald Cook', en destroyer, som har været i Sortehavet siden torsdag.

Det russiske fly var formentlig ikke bestykket med våben.

Da hændelsen fandt sted, var det amerikanske skib på patrulje i internationalt farvand i den vestlige del af Sortehavet, siger talsmanden.

Se også: Ekspert: Putins hemmelige snigmordere rumsterer i Ukraine-krise

Det er spændingerne i Ukraine, hvor pro-russiske aktivister har stormet politistationer og offentlige bygninger, der også giver spændinger mellem USA og Rusland.

USA støtter den ukrainske regering og beskylder Rusland for at anstifte urolighederne i det østlige Ukraine.

USA mistænker Rusland for at være i færd med at indlemme store dele af Ukraine i den russiske føderation på samme måde, som det skete med den ukrainske halvø Krim i sidste måned.

Se også: Tysk minister advarer: Rusland er klar til at rulle tanks ind i Europa

1 af 2 USS Donald Cook. (Foto: AP)
2 af 2 USS Donald Cook. (Foto: AP)