Krisen i Ukraine: Sådan kan det udvikle sig

Krisen i Ukraine spidser endnu en gang til, som pro-russiske aktivister indtager flere og flere bygninger i den østlige del af landet. Her vurderer ekspert fem mulige scenarier

Urolighederne i Ukraine har kastet verdens ledere ud i et storpolitisk spil, der ikke er set lignende siden den kolde krig (Foto: AP)
Urolighederne i Ukraine har kastet verdens ledere ud i et storpolitisk spil, der ikke er set lignende siden den kolde krig (Foto: AP)

De seneste dage er krisen i Ukraine endnu engang blusset op, efter pro-russiske aktivister igen er begyndt at indtage politistationer og andre officielle bygninger i områder med store russiske befolkningsgrupper.

Denne gang er det områder i det østlige Ukraine, der plages af optøjer.

Den britiske journalist og mangeårige korrespondent for The Guardian Ian Black vurderer fem mulige scenarier i den nuværende tilspidsede situation.

1: Den ukrainske regering bruger magt

Styret i Kiev havde givet de pro-russiske demonstranter frit lejde til at nedlægge våbene frem til mandag morgen. Ganske få eller ingen demonstranter valgte at følge denne opfordring, selvom ukrainerne har truet med at smide de pro-russiske aktivister ud med magt.

Se også: Tysk minister advarer: Rusland er klar til at rulle tanks ind i Europa

Men den ukrainske regering er meget påpasselig med brugen af magt, selvom den fristes til det, skriver Ian Black på Guardians hjemmeside.

- Risikoen ved et militært indgreb vil være, at det vil bringe store uroligheder og megen vold tilfølge. Det kan udløse en borgerkrig, da mange i det østlige ukraine ikke støtter om om styret i Kiev. Desuden kan det udløse en russisk intervention, som man så det på Krim-halvøen.

2: Rusland griber ind militært

Efter at have overtaget Krim har præsident Putin flere gange sagt, at man ikke vil sende flere soldater ind over den ukrainske grænse.

Ian Black vurderer da også, at det vil være sværere for Putin at sende soldater til Ukraine denne gang.

Se også: Russisk fly provokerer amerikansk krigsskib

- Putin ønsker ikke at risikere at starte en krig, selvom han stadig har Dumaens opbakning til at reagere, hvis russiske interesser trues. Herunder russiske borgere i Ukraine. Men den Ukrainske hær står stærkere på det ukrainske fastland, end den gjorde på Krim. På Krim havde russerne allerede mange soldater, men det er ikke tilfældet på fastlandet, og derfor vil ukrainerne i langt højere grad være i stand til at forsvare sig.

Se også: Pro-russere i Ukraine appellerer til Putin om hjælp

- Rusland ønsker, at Ukraine forbliver svag og under russisk indflydelse. Man ønsker en svag regering og vil forsøge at destabilisere landet, så det ikke har mulighed for at vende tilbage til normale tilstande.

3: USA og EU kommer med skrappere sanktioner

I USA og EU ser man med stor alvor på situationen i Ukraine og følger situationen tæt.

Man ønsker for alt i verden at undgå en væbnet konflik med russerne, men kan på den anden side ikke se igennem fingre med Ruslands aggression i Ukraine.

Se også: Lidegaard: Rusland har overskredet en grænse

Derfor mener Black, at hårdere økonomiske sanktioner mod Rusland er højst sandsynligt. Landet er allerede blevet smidt ud af den magtfulde sammenslutning af G8-lande, men hårdere sanktioner kan være på vej.

- Washington har gjort det klart, at man vil øge sanktionerne mod Rusland, hvis flere pro-russiske militante fortsætter urolighederne i det østlige Ukraine. Sanktionerne vil formentlig ramme energi, bank og mineindustrien i Rusland.

Se også: Mindst 100 aktivister stormer politibygning i Østukraine

- Blandt de europæiske nationer er viljen til sanktioner mindre. Flere af de store europæiske lande er afhængige af den store russiske gaseksport. Blandt andet Tyskland og Frankrig importerer store mængder af russisk gas, og Storbritanniens finanssektor nyder godt af store russiske investeringer, lyder vurderingen.

4. NATO griber ind

Den danske generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, har flere gange udtrykt sin dybe bekymring over hændelserne i Ukraine og kaldt dem 'alvorlige' og 'den største sikkerhedsrisiko mod Europa i en generation'.

Alliancen råder over store militære styrker med medlemmer som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA.

Efter den russiske overtagelse af Krim har flere af de baltiske medlemslande udtrykt store bekymringer over den aggressive russiske udenrigspolitik og flere NATO-lande, blandt andet Danmark, har sendt fly til de baltiske lande for at patruljere luftrummet mod øst.

Se også: Ekspert: Putins hemmelige snigmordere rumsterer i Ukraine-krise

Men selvom NATO flere gange har været skarp i retorikken overfor Rusland, vurderer Black ikke, at en indgriben fra NATO er realistisk.

- Selvom Anders Fogh Rasmussen har advaret Putin om 'alvorlige konsekvenser' ved endnu en invasion i Ukraine, er det højest usandsynligt, at NATO skulle være interesserede i at udløse en krig. Man bliver nødt til at være hård i retorikken for at berolige sin baltiske medlemmer, men man vil ikke risikere at udløse en krig, siger han.

5. Diplomatisk løsning

Fra ukrainsk side har man mandag aften forsøgt med endnu en håndsrækning til de pro-russiske demonstranter i det østlige Ukraine ved at give dem lovning på en folkeafstemning om uafhængighed mod nedlæggelsen af våbene.

Torsdag er der planlagt forhandlinger mellem Ukraine, Rusland, EU og USA i Geneve, men det er meget usikkert, hvad de bringer med sig.

Se også: Præsident varsler østukrainske valg og går til angreb

- Det er svært at forudsige, hvordan de diplomatiske relationer vil udvikle sig i så kompleks en situation. Men den forsatte destabilisering af de østukrainske områder betyder, at præsident Putin står med stærkere kort på hånden i de kommende forhandlinger, lyder det fra the Guardians udsendte.