TV: Færgetragedie: Nu undskylder kaptajnen

Kaptajnen på færgen, der sank ud for Sydkoreas kyst, undskylder nu for ulykken

Kaptajn Lee Joon-Seok, som styrede den forliste sydkoreanske færge på den skæbnesvangre tur, undskylder nu for ulykken.

Kaptajnen, som gemmer sit ansigt under en hættetrøje, udtaler til AP at han er "ked af det og dybt skamfuld".

Et døgn efter færgen kæntrede ud for Sydkoreas kyst, arbejder flere hundrede redningsarbejdere fortsat på at finde de 287 passagerer, som stadig savnes efter ulykken.

Kraftig strøm og dårlig sigtbarhed vanskeliggør dog redningsarbejdet, da det forhindrer redningsmandskavet i at komme ind dele af det kæntrede skib.

Se også: Færgetragedie: Stærk strøm vanskeliggør redningsarbejdet

Ifølge myndighederne er der indtil videre registreret ni dødsfald og et tocifret antal tilskadekomne i forbindelse med ulykken, men det tal kan meget vel stige i løbet af dagen.

475 mennesker var ombord på færgen da den forliste, hvoraf de fleste af dem var gymnasieelever.