Ukrainsk flyveplads ramt af flere eksplosioner

En militærhelikopter er efter sigende styrtet ned - årsagen er fortsat uvis

Flere eksplosioner har ramt en militærflyveplads ved byen Kramatorsk i det østlige Ukraine omkring klokken 11 lokal tid.

Det skriver rt.com.

Det er uvist, hvad der har forårsaget eksplosionerne, men flere videoer og billeder, der er delt på Youtube og andre sociale medier, viser massiv røg stige op fra området.

Flere beretter om skud i området, men centrale vidner oplyser, at eksplosionerne skyldes en styrtet ukrainsk helikopter, som brød i brand ved et uheld.

- En Mi-8 helikopter er eksploderet på Kramatorsk-lufthavnen, og der er ikke meldinger om nogen ofre. En pilot formåede at springe, siger Dmitry Tyimchyuk, der står i spidsen for Center for Krigs-Politiske Efterforskninger til kramatorsk.info ifølge rt.com.

- Den foreløbige teori er, at helikopteren brød i brand under opvarmningen før det lettede.

Videoer viser, hvordan der var røg i området, inden endnu en eksplosion rystede området. På trods af de voldsomme billeder tyder intet dog på, at der er tilskadekomne.

Efter eksplosionerne flyder særligt Twitter nærmest over med løse rygter om, at helikopteren skulle være blevet beskudt, og at ukrainske styrker er klar til at besvare angrebene. Intet er dog blevet bekræftet fra officielt hold.

En af de mere vedholdende teorier er, at helikopteren skulle være blevet beskudt af en snigskytte, som dermed har fået brændstoftanken til at eksplodere. Ingen har dog taget ansvaret for styrtet.