Frigivne gidsler: De første otte timer var de værste

Observatører blev tilbageholdt i en kælder i Ukraine og havde bundne hænder. Tysk minister afviser kritik

Danske John Christensen var blandt de 12 OSCE-observatører, der blev taget som gidsler. (Foto: AP)
Danske John Christensen var blandt de 12 OSCE-observatører, der blev taget som gidsler. (Foto: AP)

Lederen af et militært observatørhold, som lørdag frigivet af prorussiske separatister i det østlige Ukraine, udtrykker 'dyb lettelse' efter at have tilbageholdt i over en uge.

- Det er glæde, det er en dyb lettelse. Presset var kolossalt, siger den tyske oberst Axel Schneider, der fortalte om fangenskabet til en lille gruppe journalister i Donetsk inden hjemrejsen til Berlin, hvortil holdet ankom sent lørdag.

- Hver nat var vi midt i skudvekslingerne, og i dag kommer vi til at være sammen med vore familier igen. Det havde vi ikke regnet med i går, siger han.

Se også: Dansk gidsel frigivet: Det har været hårdt

Observatørerne, deriblandt danskeren John Christensen, tilbragte de første timer i fangenskab i en kælder med bundne hænder og bind for øjnene. Det har den tjekkiske observatør, Josef Prerovsky, fortalt til tjekkisk tv.

- De første otte timer var de værste, siger han og tilføjer:

- Vi var konstant bevogtet i en kælder i de første to dage. Vi blev ledsaget, når vi skulle på badeværelset. Senere slap vi for at blive bundet på hænderne, og vi kunne bevæge os omkring i kælderen.

Axel Schneider siger, at stemningen blev særlig spændt fredag, da det ukrainske militær indledte en offensiv ved Slavjansk, hvor det var et af målene at tvinge oprørerne til at frigive de syv udenlandske OSCE-observatører fra Tyskland, Danmark, Tjekkiet og Polen.

Se også: Wammen henter frigivet observatør i Berlin

- Det var virkelig hårdt de to sidste nætter, da vi så, hvordan situationen udviklede sig. Tiden gik langsommere og langsommere.

En anden af observatørerne, Igor Turovsky, siger, at gruppen ikke blev mishandlet:

- Vi fik mad og drikke, og vi fik lov til at sove.

Den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, der modtog observatørerne i Berlin sammen med blandt andre sin danske kollega Nicolai Wammen (S), er blevet kritiseret for at havde godkendt missionen, hvor ubevæbnede observatører blev sendt til i et område, som øjensynligt var for farligt.

Se også: Dansk gidsel frigivet i Slavjansk

Oppositionen har kaldt udsendelsen for dybt uprofessionel, og også i von der Leyens egne konservative rækker har der lydt kritik.

Ministeren selv siger til tysk tv, at inspektørerne blev sendt til området, inden situationen for alvor eskalerede, samt at forbundsregeringen ikke lader sig intimidere.

Observatørerne var ikke del af den officielle OSCE-mission i Ukraine, men udsendt under forbundshærens ledelse, efter at den ukrainske overgangsregering havde bedt OSCE-lande om hjælp.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen