Annonce:
Annonce:

Igen: Dansker meldes dræbt i jihad

Ifølge flere hjemmesider og en berygtet terrorgruppe døde han under selvmordsangreb ved Mosul i Irak - PET tavs

Mosul-området i Irak har været scene for mange blodige bilbombe-angreb udført af islamistiske grupper. (Arkivfoto: AP)
Mosul-området i Irak har været scene for mange blodige bilbombe-angreb udført af islamistiske grupper. (Arkivfoto: AP)
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Endnu en person fra Danmark meldes dræbt i hellig krig i Mellemøsten.

Ifølge hjemmesiden The Long War Journal faldt manden, der bar krigernavnet Abu Sa'ad al Denmarki, under en selvmordsaktion for den såkaldte Ninewa Division under den berygtede gruppe Den Islamiske Stat i Irak og Levanten.

Bil pakket med sprængstoffer
Gruppen hylder i en meddelelse i alt seks faldne krigere, heraf tre fra Saudi-Arabien samt en fra Danmark, Frankrig og Marokko.

Her er de danske al-Qaeda-krigere

Danskeren døde, da han kørte en bil pakket med sprængstoffer ind i en militærkonvoj nær storbyen Mosul i det nordlige Irak, skriver Long War Journal, der har de oversatte oplysninger fra efterretningssiden SITE.

- Han var mobiliseret fra Danmark til den islamiske stat og stræbte efter at blive martyr for Allah, oplyser ekstremistgruppen angiveligt om den faldne. Det fremgår ikke præcist, hvornår han døde.

Dansker-gruppe hugger hånden af mand i Syrien

Annonce:

Over Ekstra Bladet ønsker Politiets Efterretningstjeneste, PET, hverken at be- eller afkræfte oplysningerne om en dræbt mand fra Danmark.

Overfaldt politistation
Ifølge gruppen, der opererer både i Irak og Syrien, faldt også franskmanden nær Mosul. Han døde, da han angreb et lokalt politihovedkvarter bevæbnet med sprængstofbælte og maskingevær.

Ninewa-området i det nordlige Irak udgør et af terrorgruppens 16 distrikter. Det ligger tæt ved grænsen til Syrien, og betegnes af nyhedsbureauet Reuters som en af de mest ustabile regioner i Irak.

Så sent som 10. maj overfaldt militante islamister en konvoj fra den irakiske hær ved byen Ain al-Jahash i Ninewa, bortførte 20 almindelige værnepligtige og dræbte dem kort efter med skud i hovedet. Ingen tog umiddelbart ansvaret for ugerningen, skrev Reuters.

Den Islamiske Stat i for Irak og Levanten har tidligere meddelt, at to andre danskere er dræbt som selvmordsbombere under gruppens aktioner.

Ung aarhusianer dræbt i jihad

Annonce:

Indbyrdes krig
Oplysninger om personer fra Danmark, dræbt i den syriske borgerkrig eller under aktioner i Irak, er uhyre svære at efterprøve.

PET overvåger situationen, men ønsker stort set aldrig at kommentere enkeltsager.

Den Islamiske Stat i Irak og Levanten var tidligere underordnet Al-Qaida, men det kom angiveligt til et brud.

Al-Qaeda lægger afstand til ekstremistgruppe i Syrien

Bevægelsen ligger i væbnet konflikt med en anden islamistisk oprørsgruppe i Syrien, Al-Nusra-fronten, der er lige så berygtet.

Mange oprørere dræber hinanden i Syrien

For nylig var der ifølge den libanesiske avis Daily Star forlydender om en våbenhvile mellem grupperne, beordret af Al-Qaida-bossen Ayman al-Zawahiri.

Har du oplysninger om denne seneste dansker, der meldes dræbt under hellig krig i Mellemøsten, så skriv til 1224@eb.dk eller sms til 1224 (almindelig sms-takst)

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: