Skyttegravens rædsler helt tæt på: Dagbøger fra 1. Verdenskrig offentliggjort

1. Verdenskrig betød skyttegrave, sennepsgas og ni mio. faldne soldater. Nu offentliggør britisk nationalarkiv soldaterdagbøger, så du kan komme helt tæt på

(FOTO: Dean Putney).
(FOTO: Dean Putney).

I år er det 100-året for 1. Verdenskrigs udbrud.

Derfor offentliggør det britiske nationalarkiv nu en overvældende samling af soldaterdagbøger.

I alt 1,5 mio. sider med øjenvidneberetninger fra 1. Verdenskrig bliver offentliggjort i løbet af 2014 på arkivets internetside.

Det er gratis at søge i det enorme arkiv, men det kan koste penge at downloade dagbøgerne, skriver britiske BBC.

Ubønhørlig krig
Se stort galleri med soldaternes billeder fra 1. Verdenskrig.

De første beretninger kommer fra britiske soldater på vestfronten.

- Stakler skudt ihjel ligger overalt. Nogle af dem er vores. Overalt er de hårde, grumme og ubønhørlige tegn på kamp og krig. Jeg kan ikke holde det ud.

Sådan lyder det i kaptajn James Pattersons dagbog. Han kæmpede i den første battalion, og døde 1. november - omkring seks uger efter ankomsten til fronten.

I midten af 1914 brød krigen ud og rasede de næste fire år og 11 måneder.

Ingen havde forudset de ødelæggelser og rædsler krigen bragte til Europa.

9 mio. døde
Der var ikke længere tale om storslåede kavaleriangreb og mænd i farvestrålende uniformer.

Skyttegravskrigen, sennepsgassen og maskingeværet gav folk en helt ny opfattelse af krig.

Omkostningerne var kolossale. Over 9 mio. soldater af de knap 70 mio., der deltog, faldt.

22 mio. blev såret og invalideret for livstid, og 5 mio. meldt savnet.

Nu kan du altså læse om soldaternes frontberetninger i et hidtil uset stort arkiv, hvor dagligdagen i skyttegraven ikke kun var død og ødelæggelse.

Bidrag til forskningen
I nogle af beretningerne prøver at soldaterne at finde lyspunkter så som rugby-kampe og kammeratskab.

Samtidig med, at nationalarkivet har offentliggjort de mange dagbøger, har de også lavet en hjemmeside kaldet operationwardiary, hvor amatørhistorikere og andre interesserede kan bidrage med viden og hidtil ukendte dokumenter.