Ukendte, bevæbnede gerningsmænd mænd har tirsdag dræbt en højtstående embedsmand i det egyptiske indenrigsministerium foran dennes hjem i Kairo, oplyser sikkerhedskilder.
- General Mohamed Saeed, der er chef for den tekniske afdeling i indenrigsministeriet, sad i en bil, da han blev dræbt af gerningsmænd, der skød ham i hovedet og brystet, hvorefter de flygtede fra stedet på en motorcykel, siger en embedsmand.
Militante islamister har optrappet deres angreb på sikkerhedsstyrker, efter at hæren i juli styrtede præsident Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab.
Indenrigsministeriet bekræfter drabet på Saeed, der også var en af Kairos politichefer.
Han var rådgiver for indenrigsminister Mohamed Ibrahim, der overlevede et attentatforsøg sidste år.