Guvernør raser over sikkerhedsstyrker efter bombeangreb

Dødstallet efter lørdagens bombeangreb i Pakistan stiger til 81. Bomben indeholdt næsten et ton sprængstof

Guvernøren i den pakistanske provins Baluchistan retter nu en skarp kritik mod landets sikkerhedsstyrker. Kritikken kommer dagen efter, at en voldsom bombe eksploderede i provinsens hovedstad Quetta.

Søndag morgen dansk tid er dødstallet steget til 81, og myndighederne frygter, at flere mennesker vil dø af deres kvæstelser, da der er over 150 sårede.

- Vi har givet frie hænder til sikkerhedsstyrkerne i kampen mod terrorister og ekstreme grupper, men trods det fandt Quetta-hændelsen sted, siger Nawab Zulfiqar Ali Magsi.

Den militante gruppe Lashkar-e-Jhangvi, der består af ekstremistiske sunnimuslimer, har taget skylden for lørdagens selvmordsangreb. Det oplyser en talsmand fra gruppen til avisen Dawn.

- Vores selvmordsbomber udførte sprængningen, siger Abu Bakar Siddigue til avisen.

Hidtil har det ellers heddet sig, at der var tale om en fjernstyret bombe, der var gemt i en vandtank og indeholdt næsten et ton sprængstof.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere