Obama om Nordkorea: Provokerende

USA's præsident Obama raser, efter at det er blevet bekræftet, at det nordkoreanske regime har foretaget endnu en atomprøvesprængning

USA's præsident Obama kalder det nordkoreanske regimes atomprøvesprængning for højst provokerende og en underminering af regional stabilitet.

Det internationale samfund med USA i spidsen har gentagne gange advaret og straffet det nordkoreanske regime med sanktioner for deres atomprogram, og nye stramninger over for det tillukkede stalinistiske regime kan blive resultatet.

Tirsdagens prøvesprængning var ventet ifølge flere kommentatorer.

I januar sagde det nordkoreanske regime, at man var ved at planlægge en tredje atomprøvesprængning og flere affyringer af langdistanceraketter, og at landets fjende hedder USA.

Satellitbilleder afslører, at det nordkoreanske styre har været i færd med forberedelser i byen Punggye-ri i den nordøstlige det af landet, hvor landets to tidligere atomprøvesprængninger også fandt sted i 2006 og 2009.

Læs også:

(Foto: AP) Krig & katastrofer - 12. feb. 2013 - kl. 05:50 TV: Nordkorea bekræfter atomprøvesprængning

Forsvarsministeriet i nabolandet Sydkorea siger, at sprængningen havde en styrke på seks til syv kiloton. Til sammenligning havde atombomben i Hiroshima i Japan under anden verdenskrig en styrke på 15 kiloton.

Styret i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang siger, at prøvesprængningen blev udført på sikker og succesfuld vis og tilføjer:

- Atomprøvesprængningen blev udført som en del af foranstaltninger til at beskytte vores nationale sikkerhed og suverænitet mod den hensynsløse fjendtlighed fra USA, som overtrådte vores lands ret til en fredelig satellitopsendelse.

Den sydkoreanske regering har indkaldt til hastemøde, og japans premierminister, Shinzo Abe, har udtalt, at man nu vil kigge nærmere på de sanktioner Nordkorea i forvejen er blevet pålagt, men som tilsyneladende ikke har haft nogen effekt.

FN's Sikkerhedsråd har også indkaldt til hastemøde, hvor repræsentanter for de 15 lande i rådet mødes tirsdag i New York for at drøfte sprængningen.

1 af 2 
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere