FN's Sikkerhedsråd indkaldt til hastemøde om atomtest

De 15 lande i FN's Sikkerhedsråd mødes tirsdag for at drøfte den eskalerede situation på den koreanske halvø

FN's Sikkerhedsråd indkaldes til et hastemøde om Nordkoreas formodede atomprøvesprængning. Det siger diplomater ifølge de internationale nyhedsbureauer.

Repræsentanter for de 15 lande i rådet mødes tirsdag i New York for at drøfte sprængningen, som ifølge Sydkorea havde en styrke på et sted mellem seks og syv kiloton.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at Kina var blevet varslet om atomtesten på forhånd, og at Nordkorea ignorerede en "stærk advarsel" fra kineserne om ikke at gennemføre sprængningen.

I Japan siger landets politiske leder, at man nu vil kigge nærmere på sanktionerne mod Nordkorea.

- Jeg har beordret, at vi overvejer alle tænkelige måder at adressere dette emne, herunder vores egne sanktioner, samtidigt med at vi samarbejder med andre nationer, siger den japanske premierminister, Shinzo Abe, ifølge Reuters.

Det nordkoreanske regime har ikke selv bekræftet, at det har gennemført en atomsprængning.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere