Obama modtager liget af dræbt ambassadør

Den dræbte ambassadør Chris Stevens er ankommet med fly til Andrews-luftbasen i USA

Barack Obama og Hillary Clinton tog imod de fire kister. (Foto: AP)
Barack Obama og Hillary Clinton tog imod de fire kister. (Foto: AP)

USA's præsident, Barack Obama, var mødt op for at modtage kisterne, da ambassadør Chris Stevens og tre andre dræbte amerikanere ankom med fly til Andrews-luftbasen i USA.

Obama sagde, at USA står fast mod de anti-amerikanske demonstrationer, der lige nu finder sted i talrige muslimske lande.

- Deres offer bliver ikke glemt. De, der tog dem fra os, bliver stillet for retten. Vi står fast mod vold mod vore diplomatiske missioner, siger Obama.

Ambassadøren og de tre andre ambassadefolk blev dræbt tirsdag, da de forsøgte at flygte fra USA's konsulat i den libyske by Benghazi, som blev angrebet af rasende demonstranter.

USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, kalder drabet på de fire 'meningsløst' og 'uacceptabelt'.

Demonstrationerne i Mellemøsten og Nordafrika skyldes den kontroversielle Muhammed-film 'Innocence of Muslims', der er lavet i USA og lagt på internettet.

1 af 2 Ambassadør Chris Stevens blev dræbt i Libyen. (Foto: AP)
2 af 2 Barack Obama og Hillary Clinton tog imod de fire kister. (Foto: AP)
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen