Fortiden indhenter nu 94-årige Michael Karkoc, der har boet i USA siden 1949.
Den ukrainsk fødte SS-officer skal angiveligt have beordret en sin enhed til at dræbe børn og kvinder i den polske landsby Chlaniow under 2. Verdenskrig i 1944.
- Likvidér alle indbyggerne, sådan skal ordren fra SS-officeren have lydt.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
SS-officer immigrerede til USA
Da Karkoc immigrerede til USA i 1949 fortalte han, at han myndighederne, at han ikke havde kæmpet på tysk side under 2. Verdenskrig, og har de sidste 63 levet fredeligt i den amerikanske delstat Minnesota.
Men nu viser flere dokumenter, at Karkoc var særdeles aktiv i den tyske eliteenhed Waffen SS.
Han var en af grundlæggerne bag den SS-ledede ukrainske modstands-legion, og var mod slutningen af krigen en af de øverste officerer i den 14. SS-division også kaldet den 'Gallisiske Division', som var samlet af SS-frivillige med ukrainsk baggrund.
De enheder, som Karkoc skal have anført, har begået flere massakrer både i Polen og hjemlandet Ukraine.
Dræbte kvinder og børn
- Det var som om, vi var i trance, da vi brændte, skød og ødelagde, sagde SS-soldaten Vasyl Malazjenskij under en russisk afhøring efter krigen.
Malazjenskij var soldat i enheden, som Karkoc skal have anført, da de likviderede indbyggerne i Chlaniow.
- Senere, da vi marcherede gennem den ødelagte landsby, så vi de døde kroppe af mænd, kvinder og børn, sagde Vasyl Malazjenskij.
Massakren var angiveligt hævn for en tysk soldat, der var blevet dræbt i området.
Risikerer at blive retsforfulgt
Billedet var det samme 3. december 1943, hvor Karkocs mænd skal have dræbt 21 indbyggere i den Ukrainske by Pidhaitsi - de fleste af dem kvinder og børn.
Meget tyder nu på, at den 94-årige nu bliver udleveret til Tyskland, hvor han bliver retsforfulgt, skriver Dagbladet.no.