Slagtehus Kenya: 'Terroristernes sko var fyldt med blod'

Oprydningsarbejdet er i gang efter gidseldramaet i Kenya. Shoppingcenteret Westgate står tilbage som en ruin

Shoppingcenteret, der blev omdannet til et slagtehus, står nu tilbage som en rygende ruin. (FOTO: AP)
Shoppingcenteret, der blev omdannet til et slagtehus, står nu tilbage som en rygende ruin. (FOTO: AP)

I fire dage holdt terrorister besøgene i et kenyansk shoppingcenter som gidsler.

67 civile blev dræbt, inden terroristerne fra Al-Shabaab blev overmandet.

Sådan forløb gidseldramaet: Få overblikket her

- Det var et slagtehus. Det var som scener fra en gyserfilm, sådan beskriver kenyanske soldater det blodige sceneri ifølge norske VG.

Dækket af blod
En slagter gemte sig for terroristerne i sin butik. Han var kun nogle få meter fra bødlerne.

- Jeg kunne se deres sko. De var dækket af blod, siger Fred Bosire til Sky News.

Al-Shabaab: Blodbad var bare en smagsprøve

Fra øjenvidneberetninger lyder det, at terroristerne skød på alt, der bevægede sig inde i shoppingcentret.

Men ifølge en læge, som har udtalt sig til den kenyanske avis The Star, så var det ikke alt.

Fjernede øjne, ører og næser
Gidslerne blev angiveligt også udsat for tortur.

Så brutale er Al-Shabaab

- De fjernede testikler, øjne, ører og næser. De bad ofrene skrive deres eget navn med blod, siger lægen ifølge avisen.

Den britiske avis The Independent har taget kontakt til redaktøren på The Star for at verificere rigtigheden af oplysningerne.

I følge redaktøren har de hørt de grusomme beretninger fra flere uafhængige kilder.