2013-rekord: Tyfon med 335 km/t styrer mod land

Navnet er Haiyan. På dens vej over Stillehavet har tyfonen blæst stærkere end nogen i 2013

Orkanen Haiyan har kurs mod Filippinerne. (Foto: AP)
Orkanen Haiyan har kurs mod Filippinerne. (Foto: AP)

Der bliver i disse timer gjort klar til mødet med supertyfonen Haiyan på Filippinerne.

Tusindvis af mennesker bliver flyttet til sikre områder, fordi de stærkeste vinde registreret på kloden i kalenderåret 2013 har kurs mod landet.

Det skriver CNN.

Metrologerne melder om vindstød på op imod 335 kilometer i timen, da tyfonen rasede over det vestlige Stillehav torsdag lokal tid.

Dermed når Haiyan op i det røde felt blandt orkaner. Den er klassificeret med et fem-tal på en fem-trinsskala.

Når tyfonen rammer Filipinerne, vil den dog have tabt en smule af pusten, melder de lokale vejrmyndigheder. Da vil vindstødene være omkring 240 km/t, lyder det.

Det er især indbyggere i Tacloban City, der bliver flyttet i sikkerhed. Lokalt politi meddeler, at 2.500 indtil videre er blevet genhuset.

Tyfon er betegnelsen for en orkan i det asiatiske område.

1 af 2 Kystvagten er klar til aktion, når orkanen rammer. (Foto: AP / Bullit Marquez)
2 af 2 Orkanen Haiyan har kurs mod Filippinerne. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere