TV: Tyfon nedgraderet til tropisk storm

Tyfonen, som har hærget Filippinerne, har nu ramt Vietnam som en tropisk storm og bevæger sig videre mod Kina

Haiyan, som er navnet på den tyfon, der netop har spredt død og ødelæggelse i Filippinerne ramte tidligt mandag det nordlige Vietnam.

Tyfonen har dog mistet en del af sin styrke og er blevet nedgraderet til en tropisk storm.

Læs også:

Se også: Efter tyfonen: Lig overalt i Filippinsk by

Vietnams meteorologiske institut siger, at den tropiske storm ramte omkring klokken 05.00 lokal tid og herefter bevægede sig videre mod Kina, hvor den, yderligere svækket, forventes at slå ned senere mandag.

Der er ikke meldt om nogen dødsfald eller større skader.

Haiyan bragede ind i Filippinerne fredag som den kraftigste tyfon i år og en af historiens værste.

Op mod 10.000 filippinere frygtes omkommet i tyfonen, hvilket vil gøre den til den værste storm eller naturkatastrofe, som nogensinde har ramt Filippinerne.

Læs også:



Når Hayian indtager det sydlige Kina i løbet af i dag vil den være aftaget så meget, så der forhåbentligt kun opleves regnskyl.

Myndighederne i Guangxi-provinsen har dog advaret fiskere om ikke at tage ud og opfordret folk til at tage forbehold for oversvømmelser og jordskred.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere