TV: Grædende filippinsk klimakommisær går i sultestrejke

En tårevædet filippinsk klima-komissær anmodede om 100 milliarder dollars til hjælp med at kapere klimaforandringer

(Screendump)
(Screendump)

Den filippinske klima-kommisær Yeb Sano begyndte at græde på førstedagen for FN's klimatopmøde, COP19, i Warszawa onsdag.

Her proklamerede Sano, at han på vegne af de katastroferamte filippinske ofre vil indlede en sultestrejke under det to uger lange klimatopmøde, som han vil fortsætte indtil der er fundet en 'meningsfuld' løsning på de eskalerende klimaproblemer.

Se også: Frygt for langt flere døde i Filippinerne

Ved åbningen af COP19 forklarede Yeb Sano, der er ledende forhandler på vegne af Filippinerne, at han mente, at der er en direkte forbindelse mellem supertyfonen Haiyan, der i weekenden splittede byer ad, kastede kæmpe skibe op på land og efterlod op mod 10.000 døde i landet, og de generelle klimaforandringer.

- Det, som mit land går igennem, som et resultat af disse naturfænomener, er vanvid. Klimakrisen er vanvid. Vi kan stoppede dette vanvid. Lige her i Warszawa, sagde Yeb Sano under topmødet med bævrende stemme og foldede hænder.

Tyfonen Haiyan ramte den centrale del af Filippinerne fredag aften med vindhastigheder på over 350 kilometer i timen. Det gør den til den kraftigste tyfon, der nogensinde har ramt Filippinerne.

Se også: Efter tyfonen: Rådne lig og lovløshed

Sano opfordrede videde i sin tale at reagere drastisk under klimaforhandlingerne for at undgå at denne form for supertyfoner bliver normen i det fremtidige globale klima.

- Vi nægter, som en nation, at acceptere en fremtid, hvor tyfoner som Haiyan bliver en del af hverdagen, sagde Yeb Sano.

- Vi nægter at acceptere, at det at flygte fra storme, evakuere familier, lide under ødelæggelser og at optælle de døde bliver en del af hverdagen. Vi nægter det simpelthen, sagde Sano.

Se også: Privatfly skal finde tre savnede danskere i Filippinerne

Han foreslog, at rige lande gav 100 milliarder dollars frem til år 2020 til at hjælpe med at udvikle metoder til at kapere voldsomt klima. Efterfølgende anmodede han skeptikere om at besøge de områder på Filippinerne, som er værst ramt.

- Til alle dem som benægter realiteterne af klimaforandringer, jeg opfordrer jeg til at komme ud af jeres elfenbenstårn og væk fra jeres komfortable armlæn.

Efter Yeb Sanos tale rejste store dele af klimatopmødets fremmødte sig op og begyndte at klappe, mens Yeb Sano selv måtte tage et tørklæde frem og tørre øjnene.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere